Af Sara Hidalgo

Et skriv i kirkebladet kan tage form på mange måder. Nogle gange har man bare en idé, som man bliver nødt til at gå med. Andre gange, kan man tøve så uendelig meget og ikke rigtigt komme i gang med noget. Men denne gang her, inden vi alle skal nyde sommeren, vil jeg gerne dele ud af et fantastisk forløb, der har udspillet sig oppe i kirken. For Mie og jeg havde valgt at prøve kræfter med minikonfirmander.

Jeg havde mine forbehold, efter jeg lige havde sagt farvel til mine konfirmander. For på en måde har man brug for et lille hvil, inden de nye konfirmander tikker ind i september. Men mine bekymringer blev gjort til skamme, for da Mie og jeg stod ved Antvorskov skole og ventede på vores hold af minikonfirmander, kom de med en nysgerrighed og glæde, som ikke kunne andet end at smitte af på os. De var med på det hele og gik altid til opgaven med en positiv stemning.

Og da vi skulle holde gudstjeneste for forældre, havde de bygget Noas ark af toiletruller og fremførte fortællingen om Noas ark.

Det er vel egentlig meningen, at I kære minikonfirmander skulle lære af mig, men jeg lærte sandelig utrolig meget af jer omkring fællesskab, tilgang til livet og en umiddelbarhed, som var så fantastisk.

Tak for at I var med til at gøre det først hold minikonfirmander for mit vedkommende til en stor glæde.

Tak til forældrene for lån og opbakning til gudstjenesten. Det var utrolig hyggeligt, I var med bagefter til kaffe og kage.

Jeg er sikker på at Mie og jeg inviterer jer til reunion på et tidspunkt, men indtil nu må I alle have en fantastisk sommer.