Hvem kan stemme og stille op til menighedsrådet?
Det kræver ingen formelle papirer eller forudsætninger at blive medlem af et menighedsråd.
Hvem kan stemme (valgret)? (valgretten udøves ved personligt møde, men kan udøves ved fuldmagt i særtilfælde)
Du skal dog være:
1) medlem af folkekirken
2) fyldt 18 år
3) bo i sognet
og 4) have dansk indfødsret.
Hvem kan stille op (valgbar)?
Alle, der kan stemme med undtagelse af præster og personale ansat over 8 timer/uge.
I Antvorskov består menighedsrådet af 9 valgte medlemmer plus sognets to præster og kordegnen, som er sekretær for menighedsrådet.
Valget foregår den 17. september kl. 19.00 i sognegården i Antvorskov Kirke.
Alle, der har stemmeret i sognet bliver krydset af på valglisten og får udleveret stemmesedler ved valgbordet ved ankomst. De, der ikke har stemmeret her i sognet, har heller ikke ret til at udtale sig, men er velkomne til at overvære mødet.
Dagsordenen er fastlagt ligesom datoen for valget og er ens over hele landet.
Dagsordenen:
1. Velkomst ved formanden for valgbestyrelsen.
2. Valg af dirigent.
3. Formanden for menighedsrådet beskriver
menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige
arbejde.
4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet.
5. Kandidaternes egen præsentation.
6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne.
7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved
valgbestyrelsen.
8. Skriftlig og hemmelig afstemning.
9. Optælling af stemmer og annoncering af
afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen.
10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure.
11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af
valgforsamlingen samt om mulighed for
afstemningsvalg og fristen for at indlevere en
kandidatliste.
12. Eventuelt.
Afstemningsregler:
Afstemningen er skriftlig og hemmelig – stemmesedler uddeles ved indgangen.
Hver stemmeberettiget kan stemme på op til det antal, der svarer til halvdelen af sognets pladser i menighedsrådet:
I Antvorskov sogn, skal der vælges 9 medlemmer til menighedsrådet, der kan derfor stemmes på op til 5 kandidater.
Der må ikke afgives mere end 1 stemme på hver kandidat. Der kan afgives blanke stemmer.
Optælling af stemmer:
Den kandidat, der har fået flest stemmer, er først valgt. Den med næstflest er dernæst valgt osv. indtil menighedsrådet er fuldtalligt. En kandidat skal have mindst en stemme for at kunne erklæres som valgt.
Hvis der er flere kandidater til menighedsrådet, end der er pladser, bliver der kampvalg. Og så kommer de kandidater ind, som har modtaget flest stemmer. Ved fredsvalg bliver enhver, der melder sig, medlem af menighedsrådet.
Stedfortrædere:
Efter valg af kandidater til menighedsrådet, vælges stedfortrædere efter samme måde som kandidaterne.
Folkekirken er et medlemsdemokrati
Medlemmerne vælger menighedsrådet. Menighedsrådet ansætter kirkens personale. Menighedsrådet vælger, hvem der skal være præst i sognet. Og hvert enkelt menighedsrådsmedlem har stemmeret, når der skal vælges en ny biskop i stiftet. På den måde er den danske folkekirke forankret i lokaldemokratiet - også selvom vi både har en kirkeminister, en biskop og en præst, der prædiker.
