Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

C.S. Nielsen - country musik med bibelsk tilgang

C.S. Nielsen - country musik med bibelsk tilgang
Udgivet ons d. 2. mar 2022, kl. 00:00
Nyheder

Torsdag d.17. marts kl. 17.00-19.00 gæster C.S. Nielsen, Johnny Stage og Michael Lund Antvorskov kirke for at underhold med countrymusik med bibelsk tilgang.

C.S. Nielsen skriver sig ind i den amerikanske sangskrivertradition. Han har udgivet tre anmelderroste indspilninger. Hans seneste plader hedder Jericho Road. Hans tekster er poetiske og intelligente - fulde af litterære og musikalske referencer for den årvågne. 

Det bibelske sprog og den teologiske tanke er nærværende i mange af hans sange og der er altid noget på spil.

Liv og død, lys og mørke - men først og fremmest er det musik, der svinger og rykker.

Der serveres en let anretning til 50 kr. Øl vin og vand kan købes.

Der er tilmelding til spisning på tlf. 58 55 54 12 (ikke sms) senest tirsdag d. 15. marts kl. 12.00, eller om søndagen efter gudstjenesten.