Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sange om sogn - en intim koncert

Sange om sogn - en intim koncert
Udgivet man d. 25. okt 2021, kl. 11:17
Nyheder

Torsdag d. 4. november kl. 17.00-19.00 invitere Antvorskov kirke til en intimkoncert med Terese Fabricius og Martin Seier.

Sange om Sorg er en personlig fortælling med sange fra datter til far, som aldrig blev sunget, mens tid var. 

Dit liv bliver aldrig det samme igen, når du mister et betydningsfuldt menneske. Det er svært at forklare, hvad du går igennem til andre, der ikke har prøvet det, og det kan opleves ensomt og isolerende.

Duoen inviterer indenfor til intimkoncert om sorgens væsen gennem musik og små refleksioner.

Therese Fabricius vil med humor og ærlighed dele gavmildt ud fra et sted midt i sorgen, ved at lade hjertet kæmpe, sorgens fugl synge og en dør stå på klem til håbet…

Efter koncerten bliver der serveret en let anretning til 50 kr. Øl, vin og vand kan købes. Tilmelding tirsdag-torsdag mellem kl. 9.00 og 12.00 ring på tlf. 58 55 54 12 eller mail til kirketjener.antvorskov@gmail.com.

Der er tilmelding til spisning, men kommer man kun til koncerten er tilmelding ikke nødvendig.