Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kunst i kirken - april og maj

Kunst i kirken - april og maj
Udgivet man d. 12. apr 2021, kl. 11:17
Nyheder

I april og maj er det Tekstilkunstner Bente Theilsby. Bente skriver følgende om sig selv.


Jeg har i 25 år haft min egen konsulentvirksomhed med fokus på at styrke og udvikle samspillet mellem mennesker i virksomheder og organisationer. Et arbejde som jeg holdt meget af. Jeg lukkede min virksomhed for ca. 10 år siden og fik så tid til at arbejde med mit kreative gen. Jeg blev hurtigt fanget af tekstilkunsten som gav mig mulighed for at udleve min drøm om helhjertet at arbejde med kunst

I starten blev meget af min tid brugt på at deltage på kurser for at få nye indfaldsvinkler, teknikker og inspiration. I dag er det min helt store passion at skabe tekstilbilleder.

Når jeg har et ”billede på nethinden” så går den kreative proces i gang. Jeg tegner skitser, vælger farver, materialer og jeg ”forsvinder” ind i arbejdet med at udtrykke mig. Ofte havner jeg et andet sted end jeg havde forestillet mig og det er bl.a. denne proces, som gør det spændende og udfordrende at arbejde med tekstilkunst. Når jeg arbejder med mindre billeder, laver jeg ofte serier med flere billeder der hænger sammen.

I perioden 2011-2018 har jeg været censureret medlem i gruppen QuilteQunstnerne, som senere har skiftet navn til QQ TextilKunst, hvis formål bl.a. er, at gøre tekstilkunsten kendt og anerkendt i offentligheden som en ligeberettiget kunstart på linje med maleri, grafik etc. Dette medlemskab har givet mig stor inspiration, har styrket min udtryksform og givet mig mulighed for at udstille mine værker sammen med andre tekstilkunstnere. I 2018 er jeg gået solo og laver egne udstillinger i diverse kunstforeninger og udstillingssteder. Det er fortsat et af mine mål, at mine udstillinger vil medvirke til at gøre tekstilkunsten kendt i offentligheden.

Kontakt

Har du spørgsmål til mig, min arbejdsmåde eller mine billeder, er du velkommen til at kontakte mig.

Alle mine værker er selvfølgelig til salg. Prisniveauet ligger mellem 1.000-6.000 kroner.

Hvis du er interesseret så kontakt mig for at høre prisen.

Jeg udsender information/indbydelser til fernisering når jeg laver nye udstillinger. Er du interesseret i at få denne information så send mig en mail.

Mail: bentetheilsby@gmail.com