Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kunst i december og januar

Kunst i december og januar
Udgivet ons d. 30. dec 2020, kl. 15:46
Nyheder

Y´s Men´s Club  udstiller i december 2020 og januar 2021

”Kirker i Slagelse og omegn”

Slagelse Y’s Men’s Club har gennem 32 år udgivet julemærker med motiver fra Slagelse. Flere lokale kunstnere har beredvilligt stillet op og tegnet motiverne til julemærket, hvoraf overskuddet primært er gået til børn og unge i kommunen.

Næsten hvert år har der været en eller to kirker med på julemærkerne. Det er der kommet flere spændende motiver ud af. Der er flere malerier af de samme kirker, men set fra forskellige vinkler. De udstillede malerier af kirkerne viser den mangfoldighed og kreativitet kunstnerne har udøvet.

Kunstnerne er Marianne Thomsen, Jan Bruun Jensen, Lizzie Nørgaard, Erik Jensen, Marie Duedal Nielsen og Julia Kiy.

Se mere på hjemmesiden: www.slagelse.ysmen.dk